Bliv advaret mod dårligt vejr
7. dec 2007 10:32, Nonym
Få en SMS på mobiltelefonen, hvis kraftige regnskyl medfører fare for oversvømmede kældre og andet ubehag. Det lyder lidt som science fiction, men det bliver nu en realitet.
Det er borgerne i Hvidovre kommune, der fra næste år kan tilmelde sig sådan en service.
En lokal vejrradar vil holde øje med himlen, og hvis tegnene ser truende nok ud, bliver der automatisk sendt en besked til de tilmeldte borgere. Det skulle give et varsel på et par timer, så man kan være forberedt.
Historien stammer fra Jyllandsposten, hvor du kan læse mere om de tekniske detaljer.